Her på siden kan du altid se hvilke vintilbud der er på tilbud i forretningen netop nu. Du kan naturligvis også købe de mange vintilbud online.
New Zealand - på den anden side af jorden - producerer fremragende hvidvin! Sauvignon Blanc er kongedruen i dette ø-rige. Crystal Bay er en sprød tør hvidvin med super frisk frugt og elegant balance.
Området og producenten:Sauvignon Blanc-druerne kommer fra den centrale del af regionen Wairau Valley i det new zea- landske vindistrikt Marlborough. Marlborough er det største af New Zealands vindistrikter, hvor druesorten Sauvignon Blanc er den mest dyrkede. Marlborough ligger omkring byen Blenheim på Syd Øen’s nordøstlige spids i den brede, flade dal, der gennemstrømmes af floderne Wairau og Awatere på deres vej mod Stillehavet. Dalen er beskyttet mod den fremherskende, våde vestenvind af den 550 km lange bjergkæde Southern Alps, som på sit højeste punkt, Mount Aspiring, hæver sig 3027 meter over havets overflade. Nord Øen ligger som et lægivende værn mod de kraftige efterårsstorme fra Stillehavet.
I Marlborough blev de første vinmarker anlagt i 1973 af industrigiganten Montana og flere vinproducenter fulgte hurtigt efter. Crystal Bay er beliggende i dette nøgle distrikt for vindyrkning og leverer denne Sauvignon Blanc. Klimaet i Marlborough er solrigt, men er lidt køligere end i Bordeaux-distriktet. Der falder ikke megen nedbør i perioden fra oktober til april og kunstvanding er nødvendig. Jorden er på overfladen dækket af store sten, der reflekterer solens stråler og holder på varmen, som kommer vinstokkene til gode i de kølige, klare sommernætter. I ”hjertet” af Wairau Valley er jorden hovedsagelig sammensat af alluviale aflejringer af mudder og grus i varierende tykkelse. Den meget veldrænede jord skaber et ideelt voksested for Sauvignon Blanc.
Vinen:Vinen er 100% fremstillet på druesorten Sauvignon Blanc, der modner langsomt i det relativt kølige klima. Vinificationen er moderne. Druerne plukkes i de kølige aftentimer, afstilkes og bringes hurtigt til presning. Mosten tilsættes rendyrkede gærstammer, som fremhæver druernes frugt. Gæringen finder sted på rustfri ståltanke ved en lav, kontrolleret temperatur, der bevarer druens forfriskende frugt og duft i den færdige vin.
I glasset:Crystal Bay er funklende klar i glasset med grønt skær. En herlig frisk duft med typiske noter af hyldeblomst og friske grønne druer. Smagen er fyldt med frugt; grønne bær og frisk eksotisk frugt. En vin der fremtræder medium fyldig med god frugt i den lange eftersmag. Dette er en fremragende ledsager til sommersalater, fiskeretter, eller som et glas på terrassen.
Her er en super lækker vin fremstillet 100% på Chardonnay. Dette er druen som er basis i de fleste store hvidvine i verden. Chardonnay-druerne til Byron Bay kommer fra flere regioner i de australske vindistrikter.
Jorden i områderne er sammensat af ler, sand og kalk aflejret fra floderne. Det tørre klima gør det nødvendigt at kunstvande vinmarkerne. Kunstvandingen er sparsom. Vinstokken får kun tilført den mængde vand, der er tilstrækkelig til en perfekt udvikling af klaserne.
Druerne modnes under indflydelse af det klare solskin, og ved høsten i februar er druerne fuldmodne. Efter plukningen tidligt om morgenen bringes de endnu kølige klaser til afstilkning og presning. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur for at bevare druernes liflige frugt i den endelige vin.
Byron Bay, Chardonnay, Australia, fremstår med en flot dyb gul farve. Duften er præget af sødmefulde modne blomster og grøn frugt.. Smagen er fyldig og fylder munden med en smag af moden frugt. Vinen er en god ledsager til ”alt godt fra havet”, kalv, fjerkræ og milde, bløde oste-typer.
Serveringstemperatur 8 – 10 C.
OmrådetDruerne til denne vin kommer fra flere regioner i de australske vindistrikter. I Australien har de perfekte betingelser for vindyrkning. Megen sol og en velegnet jordbund giver perfekte, modne druer år efter år.Rødvinen her er fremstillet på druesorterne Shiraz og Merlot. Shiraz regnes efterhånden for Australiens "nationaldrue", fordi den giver så gode resultater netop her. Den indgår her i et blend med Merlot-druen, som er kendt for sin varme og blødhed. Merlot bliver af samme grund dyrket i de fleste vinproducerende lande verden over. For eksempel er Shiraz den fremherskende druesort i den nordlige del af Rhône-dalen, mens Merlot indgår i alle de ”store” Saint-Emilion-slottes ædle vine.
VinenDruerne modnes under indflydelse af det klare solskin, og ved høsten i februar er druerne fuldmodne. Efter plukningen tidligt om morgenen bringes de endnu kølige klaser til afstilkning og presning. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur for at bevare druernes frugtrigdom i den endelige vin.
I glassetByron Bay, Shiraz/Merlot, har en flot mørk rød farve med violette reflekser. Stor duft af modne frugter. Smagen er kraftfuld med en krydret fylde og modne tanniner fra Shiraz-druen samt blødhed og varme fra Merlot-druen.
Vinen er en god ledsager til rødt kød, krydrede retter, lam, kalv og ost.
Serveringstemperatur 16 – 18C.
Sicilien har flere vinmarker end nogen af de andre italienske regioner og konkurrerer i dag med Apulien om førstepladsen som værende det største vinproducerende område. Dog forbruger lokalbefolkningen mindre vin pr. indbygger end nogle af de andre italienske vinregioner.
Nero d'Avola er den vigtigste rødvinsdrue på Sicilien og er en af Italiens vigtigste oprindelige sorter. Den er opkaldt efter Avola på det sydlige Sicilien og har samme intensitet som det man kender fra ”New World Shirazs”, -nemlig med søde tanniner, blomme og pebret smag. Den bidrager også til Marsala blandinger.
Denne vin har en klar rubinrød farve. Duften er elegant med strejf af modne kirsebær og vilde roser. En dejlig fyldig smag, der passer til de fleste hverdagsretter.
Jubilæumsvin 250 år
2005 Bordeaux SuperieurEts. Jean-Pierre Moueix, Libourne, Frankrig
I anledning af Ludv. Bjørns Vinhandels 250 års jubilæum har vi i tæt samarbejde med J.P. Moueix fundet denne fortræffelige Bordeaux fra superårgangen 2005
Ets. Jean-Pierre Moueix blev grundlagt i 1937 af Jean-Pierre Moueix. I begyndelsen opbyggede han firmaet som en ren négociant-virksomhed, men i starten af 1950’erne begyndte han at investere i slotte og vinmarker.Jean-Pierre Moueix’s søn Christian Moueix (født 1946) startede i familiefirmaet i 1970 og i 1991 blev han Adm. direktør. I dag ejes Ets. Jean-Pierre Moueix af Christian Moueix, samt hans to børn: Edouard (født 1977 / Salgsdirektør siden 2003) og Charlotte (født 1978). Ets. Jean-Pierre Moueix er beliggende i Libourne by lige ned til den smukke Dordogne flod. I dag ejer de bl.a. følgende slotte: Petrus, Pomerol, Ch. Magdelaine Premier Grand Cru Classé Saint Emilion, Ch. Belair Premier Grand Cru Classé Saint Emilion, Ch. Trotanoy Pomerol og Ch. La Fleur Pétrus Pomerol. Derudover sælger de på eksklusivbasis bl.a. Château Bourgneuf Pomerol og L’Hospitalet de Gazin Pomerol.
Denne vin er en fantastik repræsentant både for området og for årgangen. God klassisk Bordeaux, når det er bedst. Vinen har en flot klar rubinrød farve og flot indtagende bouquet. Smagen er meget kompleks, silkeblød og meget fyldig. Nyd vinen med stor fornøjelse allerede nu og over de næste 4-5 år
Dette er en fantastisk vin, med masser af moden og koncentreret bær og krydret frugt. Fyldig og meget vinøs med fløjlsagtig garvesyre.
Chateau Bolaire, Chateau Belle-Vue og Chateau Gironville er ejet af den meget velhavende Vincent Mulliez. En meget ambitiøs mand der er yderst perfektionistisk, - noget der afspejles i hans vine.
Chateau Bolaire’s vinmarker ligger meget tæt på Chateau Gironville og Belle-Vue, men lidt lavere, og tættere på Gironde (floden der løber gennem Bordeaux). Storebror Belle-Vue er allerede kendt for sin høje andel af Petit Verdot i blandingen, men Bolaire er endnu mere ekstrem, nemlig Petit Verdot med 37%. Merlot udgør 39% og Cabernet Sauvignon har en andel på 24 %
Og det er netop dette forhold der gør Bolaire til et helt specielt produkt med unik karakter, nemlig en mørk vin, både i farve og smag. De gamle vinstokkene har en gennemsnitalder på hele 43 år, hvilket giver et lavere afkast, men samtidig giver mere karakter og intensitet.
Denne Bordeaux Supérieur svarer til en flot vin fra Margaux.
Efter gæringen modner vinen 12 måneder på fad hvoraf 30% er ny, 30% er 1 år gamle, 30% er 2 år gamle. De resterende 10 % lagres på rustfrie ståltanke.
Resultatet er en vin med masser af struktur, med imponerende koncentration af solbær og sorte kirsebær, lidt lakrids og krydret eg.
Giv vinen 1-2 år og drikke den i løbet af det følgende årti.
Produktion: 2300 kasser
Lidt af et ”scoop” vi her kan præsentere. Thorn-Clarke er et af de absolut førende producenter i Barossa Valley. Thorn-Clarke er 100 % familieejet og har dyrket vin i Barossa Valley gennem 6 generationer. Familien producerer i dag vin på 4 forskellige vingårde fordelt i regionen. Thorn-Clarke høster konstant meget høje ratings blandt verdens førende vinanmeldere, bl.a. Robert Parker.
100 % Shiraz. Fantastisk bouquet af mørke bær. Smagen er krydret med lang eftersmag. Fadlagret.
Anmeldelser: 91 ud af 100 - Robert Parker GULD - New Zealand Int. Wine Show 2007 GULD - Cowra Wine Show 2007 SØLV - Sydney Wine Show 2007 SØLV - Perth Wine Show 2006
Pressen skrev: Chokolade, sort bær og venlig garvesyre i skøn forening, Saft, kraft og en anelse druesødme, så man behøver ikke være i tvivl: australsk Shiraz for fuld udblæsning, men lang fra marmelade og oversukring. Den smager rigtig godt og har endda en lille, fin mineralsk tone. Nydelig og alsidig madvin, der er lige til at skænke op.
Lækker fyldig og rund, med masser af frugt i den meget lange eftersmag. Kort sagt, en klassik, elegant Haut-Médoc.
Chateau Belle-Vue, Chateau Bolaire og Chateau Gironville er ejet af den meget velhavende Vincent Mulliez. En meget ambitiøs mand der er yderst perfektionistisk, - noget der afspejles i hans vine.
Et par uger inden selve høsten fortages det, man kalder ” den grønne høst”, hvor skyggende blade og de dårligste druer fjernes. Derved opnås der optimale grobetingelser de sidste uger inden høsten. Høsten er fortaget fra 1 19 oktober, og naturligvis kun ved hjælp af de bare næver.
Efter første gæring har skaller, kvas og most ligget sammen i 35 dage under temperaturkontrolleret forhold 25-28 °c for herefter at gennemgå den maloaktiske gæring på nye egetræsfade i ca. 15 måneder.
Druesammensætningen i denne vin er 50% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 20% Petit Verdot.
Chateau Belle-Vue er blodrød og mørk, med en anelse lilla skær. Koncentrationen kommer også til udtryk i den naturlige overflod af aromaer og gennem den store andel af nyt fad. Vinen blide karakter understøttes af frugtige blomster essenser, hvis intensitet går mod uendelige. Blød og venlig i munden, afrundede tanniner, kraftig struktur og en anelse chokolade.
Belle-Vue har en ekstrem koncentration og tyngde, men med fin struktur i garvesyren, der er med til at give den en rustik karakter, som kun de flotteste Bordeaux’er formår at producere.
Vinen udskiller duft af liljer og små vilde kirsebær, eksotiske krydderier og et langt langt endeløs, touch af elegance. Et par timer på karaffel og Belle-Vue bliver til ...........……..den perfekte vin!
Vinhuset Casa Vinicola Tinazzi Eugenio & Figli, er hjemhørende i den Italienske badeby Lazise ved Gardasøen og ikke mange kilometer fra Verona by i Veneto regionen i norditalien.
Her grundlagde Eugenio Tinazzi sin virksomhed i begyndelsen af 1960’erne.Det er vigtigt at bemærke, at Eugenio Tinazzi ikke dengang satsede på en hurtig forretning, men virkelig satte alt ind på, at oparbejde en solid, kvalitets bevidst og troværdig virksomhed, som baseredes på ærlighed, dygtighed og en usædvanlig passion for at frembringe nogle af de bedste vine fra området i Veneto!
I dag er tredje generation med til at stadfæste og videreføre vinhusets fortsatte udvikling og siden starten har virksomheden udviklet sig til også at omfatte andre områder.
Druer: Corvina 80%, Rondinella 15%, Molinara 5% Alkohol 15% vol..
Farve: Intens rubinrød farve.Bouquet: Duft af moden frugt, blomme, vanilje.
Smag: Kraftig og velafbalanceret struktur, vedvarende med ristet præg.
Mad forslag: Perfekt til stegt og grillet kød, polenta og dejlige modne oste. Serverings temperatur 18/20 grader i store glas. Kan med fordel omhældes på karaffel et par timer før servering.
Para Grand Tawny 10 Years Old Australsk "Portvin" når det er bedst.Den har en flot dyb mahognifarve, med olivengrønne kanter. Den har en kraftig duft med en fremragende balance mellem frugt, nøddeagtig vanille, eg, samt et strejf af chokolade. Para er fyldig, rig og saftig, med en koncentreret og kompleks smag.Vinen kan nydes nu. Efter åbning, anbefales det at Para opbevares i køleskab for at sikre friskheden i vinen. Servér vinen ved stuetemperatur eller afkølet til f.eks desserterHistorien begynder med Joseph Ernst Seppelt, en købmand, der emigrerede til Australien med sin familie i 1849, fra Schlesien, i det nuværende Polen. Familien bosatte sig i Barossa Valley i 1851 og købte ejendommen nu kendt som Seppeltsfield. De første årgange blev produceret i familiens køkken, men i 1867 begyndte Joseph opførelsen af en fuld skala vingård. Desværre nåede han ikke at opleve den færdige vingård, men hans pionerånd levede videre efter ham. Hans ældste søn, Oscar Benno Seppelt arbejdede hårdt for at sikre sin fars drøm i at gå i opfyldelse. Benno udvidede Seppeltsfield og ved begyndelsen af det 20. århundrede var det Australiens største vingård, der producerede 2 millioner liter årligt. Senere generationer fortsatte med at udvide både vingårde og vinmarker, og har på den måde været med til at sikre Seppeltsfield position, som Australien førende hedvinsproducent.Seppeltsfield ejer næsten 100 hektar vinmarker, som bl.a. er beplantet med Barossa’s traditionelle druesorter Shiraz og Grenache, samt de traditionelle europæiske druesorter til produktion af hedvin Touriga og Palomino.Para Grand er opkaldt efter floden Para, der løber gennem centrum af Barossa Valley. Para blev første gang lanceret i 1953 og den blev hurtigt en australsk legende med en karakteristisk stil, der fremhæver rig frugtsmag og stor kompleksitet.19 % Alc.
Chateau Soutard, der er beliggende i den nordlige del af Saint-Emilion, blev opført i 1762 og er det ældste slot i Saint-Emilion. Siden 1836 har slottet været ejet af familien Ligneris, der opnåede Gran Cru Classé status for sine flotte vine i 1955, da Saint-Emilion fik deres klassifikation.
Siden 2005 har familien Ligneris forsøget at sælge slotte, men prisen på ca. 260 mio. kr. har sandsynligvis skræmt en del væk.
Druerne til Chateau Soutards vine kommer fra stokke med en gennemsnitsalder på næsten 40 år, hvilket betyder at vinen opnår stor kompleksitet. Druerne er selvfølgelig håndhøstede, og kun de bedste druer anvendes.
Druesamsætningen består af en klassisk Saint-Emilions sammensætning, nemlig 70% Merlot og 30% Cabernet Franc.
Chateau Soutards vine er kendt for at være meget holdbare, gode årgange er flotte efter 10-12 år.
Smagen er tør, medium kraftig, rund, blød med behagelig harmonisk tannin, der er flot pakket ind i koncentreret smag af mørke kirsebær, jordbær og modne røde blommer, lidt lakrids, og et lille krydret strejf af urter. Vinen er meget kompleks med mange fine smagsnuancer.
Er velegnet til mange mediumkraftige retter af kalv, lam eller f.eks. til et stegt andebryst.
Ch. Ducru-Beaucaillou, Saint-Julien, 2. Cru
Druesorter: 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 5% Cabernet Franc, 5% Petit Verdot Vinstokkenes gennemsnitsalder: 30 år Årlig produktion: 19.000 ks Vinmarkens areal: 50 ha Fadlagring: 20 mdr Drikkeklar: 6 - 20 år efter høst Anbefales til: Anbefales til: Dyre- og fuglevildt, okse- og kalvekød, modne, fuldfede ostetyperLeveres i trækasse med 12 flasker i hver.